lørdag den 10. januar 2015

Svigermors Lagkagebunde

Uhmm, svigermors lagkagebunde.. Lette, luftige og 1000 gange bedre end dem man køber i supermarkedet.. Denne opskrift giver tre bunde i alm. størrelse.

Opskrift

4 æg
2 dl sukker
1 dl hvedemel
1 dl kartoffelmel
2 tsk bagepulver

Æg og sukker piskes lyst, gerne i røremaskine. Mel, kartoffelmel og bagepulver tilsættes, her er der forskellige fremgangsmåder der afhænger lidt af temperament..
- Mel, kartoffelmel og bagepulver blandes i en anden skål og sigtes i æggemassen. Herefter vendes det hele sammen uden at slå alt for meget luft ud af æggene..
- Mel, kartoffelmel og bagepulver kommes i æggeblandingen og det vendes sammen indtil der ikke er flere klumper.
- Mel, kartoffelmel og bagepulver kommes i æggeblandingen og det blandes i et kort øjeblik med elpisker til der ikke er nogen klumper..

Jeg bager bundene én af gangen, 9½ min v. 185 C i en aluminiums-lagkage-bund-form.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar